Klik på billedet for at forstørre i et nyt vindue


Lidt om mig selv

Jeg er vokset op i den lille by Fjellerup på Djursland, men flyttede derfra efter teenageårene og har blandt andet boet i Grenå, Randers, Aarhus, København og Montreal (Canada). Er i dag bosat i Herning.

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (2005) samt cand.mag. i journalistik og kommunikation fra Aarhus Universitet (2012).

Før jeg startede på journalistuddannelsen, lavede jeg lidt af hvert, og har blandt andet arbejdet som skraldemand, aftjent værnepligt ved Jyske Dragonregiment i Holstebro og uddannet mig som revisorassistent.

Efter at være færdiguddannet som journalist var jeg i flere år fast tilknyttet freelancer for Dagbladenes Bureau i København, hvor jeg også havde haft min praktiktid. I dag arbejder jeg som journalist og lokalredaktør hos Mediehuset Herning Folkeblad.

“Sidste skoledag” er min første roman og udkom i 2015 (Turbine) samt som lydbog i 2016 (Lindhardt & Ringhof).

"På røven gennem natten" er min anden roman og udkom i 2020 (Forlaget Brændpunkt).

I 2018 modtog jeg et legat fra Statens Kunstfond på kr. 50.000. Og i efteråret samme år gennemførte jeg Den jyske Forfatterskole i Aarhus (Forlaget Gladiator).

Arbejdslegatet fra Statens Kunstfond var med til at gøre det muligt for mig at tage et års egenbetalt skriveorlov fra Mediehuset Herning Folkeblad i 2019-2020, og den ekstra skrivetid har betydet, at min tredje roman er skrevet færdig og udkommer senest i 2. kvartal 2021 hos Forlaget Brændpunkt.

TILMELD NYHEDSBREVET FOR BESKED OM FOREDRAG OG NYE UDGIVELSER MM.