– Er den ægte? spørger hun.
Hun er uden frygt – uden lidenskab – stemmen fra en pige, der har skåret armene op i ensomhed.
– Det er Glocken, hvisker jeg med et sløret sigteøje langs våbnet, mens målet kommer til syne, forsvinder og dukker op igen.
Jeg har ikke givet den et navn ligesom Pekka-Eric, der kaldte sit våben for Catherine. Eller Eric Harris fra Columbine, der kaldte sin shotgun for Arlene.
Min Glock er den navnløse rædsel.
– Charles Albert Ingreen
[icon name=”facebook-official” class=”” unprefixed_class=””] “Sidste skoledag” på Facebook