Den navnløse rædsel

– Er den ægte? spørger hun.

Hun er uden frygt – uden lidenskab – stemmen fra en pige, der har skåret armene op i ensomhed.

– Det er Glocken, hvisker jeg med et sløret sigteøje langs våbnet, mens målet kommer til syne, forsvinder og dukker op igen.

Jeg har ikke givet den et navn ligesom Pekka-Eric, der kaldte sit våben for Catherine. Eller Eric Harris fra Columbine, der kaldte sin shotgun for Arlene.

Min Glock er den navnløse rædsel.
          – Charles Albert Ingreen

   “Sidste skoledag” på Facebook